Opkøber defekte MC pickupper for rebuild
Jeg opkøber MC pickupper af høj kvalitet. Jeg kan også tilbyde at få din pickup fikset for dig. Der findes en del firmaer som gør dette og det er meget skiftende kvalitet. Jeg har set helt ubrugelige pickupper som er retippet eller rebuildet. Håndværket er ganske enkelt noget klampværk. Nåle der er helt skævt monterede osv. Og det er fra kendte, anerkendte firmaer i fx Holland og USA. Du leverer en skadet pickup og får en ubrugelig tilbage. Til gengæld har du betalt en masse penge...
Retipping kontra rebuild: Retipping betyder at der monteres en ny nål på den eksisterende nålearm eller canteliver. Denne service tilbyder jeg ikke. En pickup som er intakt, men behøver ny nål, er en gammel slidt udgave. Sådan en pickup har måske spillet i nærheden af 2000 timer? Hvis din bil har kørt 2000 timer, er det ikke nok at skifte motorolie på den. Der skal også skiftes diverse filtre, tændrør, bremser, osv. Det samme med din pickup.
Jeg tilbyder ikke retipping, men rebuild. Det betyder at der som minimum bliver skiftet cantilever incl. nål. Men ophæng bliver også enten skiftet eller justeret. Coils og magneter bliver tjekket og evt. udbyttet.
Derfor koster det også lidt mere end en retipping. Men resultatet er til gengæld også helt anderledes. Det er ikke en gammel bil med nye dæk, det kan betragtes som en ny bil
Har du en defekt pickup af høj kvalitet som du enten ønsker at sælge - eller få rebuildet, så tag kontakt
Pickupper til Salg
Kiseki Agaat Boron
Denne pickup er 100% rebuildet. Alt er nyt: magneter, coils, ophæng, cantilever og selvfølgelig nål. Er ny, har spillet i 20 timer, udelukkende for at tjekke at alt fungerer. Det er en fantastisk vellydende pickup, med en på samme tid meget organisk lyd og alligevel meget detaljeret og velopløst. Klassisk Kiseki eller måske Koetsu sound? Men den skal ikke sammenlignes med fx Kiseki Blue eller Koetsu Black. Denne pickup er klasse over japansk entry-level
Kondo Audio Note Japan IO model
Kondo Audio Note Japan, IO pickup. Komplet rebuildet. Originale magneter, nye sølv coils, original canteliver med ny nål
En klassisk "gammel" IO pick, sådan som de fleste Kondo brugere foretrækker det. Oprindelig er pickuppen helt tilbage fra 80` erne. Men er den som en ny - tidligere model
Clearaudio Stradivari
Clearaudio Stradivari MC pickup. Har været forbi reparatør, men er ikke rebuildet. Kun blevet renset. Fremstår som en ny pickup, jeg har billeder fra mikroskop som viser perfekt nål








Pickupper på vej :
Koetsu Black og Kiseki Blue Silverspot
Begge er under rebuild i øjeblikket
Micro Seiko DQX 1000
En meget klassisk pladespiller - har en del år på samvittigheden, men den er uopslidelig.
Denne har været skilt ad og renset. Den er som sådan ikke renoveret, der er ikke skiftet én eneste del.
Direct Drive som du sikkert ved, super stabil hastighed og på baggrund af det direkte drev, en pladespiller med kæmpe PRAT ( Pace Ryhtm and Timing)
Kan monteres med op til 3 tonearme, jeg kan sælge den med 2 armboards og kan skaffe dig præcis det armboard du ønsker.
Ortofon benytter denne pladespiller på messer og udstillinger, når de præsenterer nye pickupper og tonearme.
Jeg kan sælge denne for 10.000 kr incl. armboards. Jeg kan også sammen sætte en komplet pladespiller, med tonearm og pickup
.jpg?etag=%22219014-68837fef%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=440%2B587&extract=0%2B145%2B440%2B441&quality=85)
.jpg?etag=%22216237-67a7c79f%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=407%2B543&extract=0%2B69%2B407%2B440&quality=85)
Audio Note Kondo Japan
Ongaku
Solgt - Solgt

England har også en lang historie med analogt udstyr. Hvem kender ikke Linn, Nottingham, Gerrard, Decca, Goldring, Pink Triangle, Ariston og Helius?
Men det er ikke sikkert du kender Zeta?
Zeta var et engelsk firma, som bare producerede denne ene tonearm. I samme periode som var præget af Helius, Alphason og Linn tonearme.
Armen er en solid sag - med en effektiv masse som passer til lidt bedre MC pickupper. Mener at det er 16 gram
Armen er af meget høj kvalitet og lyder fremragende. Den er i perfekt stand og i original emballage. Og i øvrigt monteret med VdH sølvkabel.
For en kunde, vil jeg gerne tilbyde en Audio Note Kondo Ongaku. Forstærkeren er oprindelig solgt fra ArtSound til kunden. Og denne kunde er eneste ejer.
Af forskellige årsager, er forstærkeren stort set ikke brugt i en del år. Og den er netop gennemgået af erfaren teknikker.
Den står i perfekt mint stand, al original emballage i kæmpe trækasse er komplet.
Der kan medfølge en del ekstra rør, originalt leveret 1945 GE Electric VT-4C (211) udgangsrør. Der findes et ekstra, identisk sæt GE rør, der findes RCA VT-4C - 211, et sæt United VT-4C, og endda et sæt Elrog 211. Og ekstra 4 stk Mullard GZ34 rør.
Der medfølger målinger på alle rørene, monteret i forstærkeren. Altså rørene monteret og hele forstærkeren målt igennem med de forskellige rør. Det må siges at være ganske unikt. Al dokumentation kan selvfølgelig tilsendes.
Forstærkeren behøver ikke yderligere præsentation - jeg vil mene at det er den største legende blandt forstærkere nogensinde.
Derfor er det heller ikke hverken en forstærker eller en kunde, som har behov for at prutte voldsomt om pris. Den sælges særdeles rimeligt, med fuld historik og ny-serviceret.
Seriøse henvendelser bruger jeg meget gerne tid på. Og ved interesse, demonstrer jeg gerne forstærkeren hos dig.
Brugte tonearme
I Japan har der i alle år med hifi, været meget stolte traditioner, i forhold til at bygge det bedste analoge udstyr. Jeg tror de fleste kender Denon, Technics, SAEC, Koetsu, Kiseki, Kondo, Lyra, Micro Seiki og mange flere. Faktisk har Ortofon også haft afdeling i Japan, hvor flere af deres produkter blev produceret.
Et af disse mange firmaer var Fidelity Research. Det bliver i dag drevet under nyt navn, nemlig Ikeda. Fidelity Research producerede pickupper, stepup`s og tonearme.



Dette er en Fidelity Research FR14
Fidelity Research FR64 og FR64S er deres mest klassiske tonearme. FR14 er en smule ned skaleret version af disse.
Det er en meget vellydende tonearm til gode MC pickupper, en arm som uden tvivl matcher nutidens bedre arme lydmæssigt. Men til en helt anderledes pris. Og den fortjener MC pickupper af rigtig god kvalitet.
Armen er let at montere og justere. Den er i meget fin stand. Jeg har skilt den ad og renset nogle dele i et ultralydskar, beregnet til fx smykker.
Skal monteres i et 28 mm hul i armboardet, afstand fra center tonearm til spindel er 245 mm. Armen er altså at betegne som en 10" tonearm
Effektiv masse for armen alene er 14 gram, leveres med original FR-S/6 headsheel i aluminium. Massen for denne er 12 gram. Armen kan selvfølgelig benyttes med mange andre headsheel´s, så den kan matches til dine pickupper.


